Motivet skal kunne mere end at passe i farven

Hendes første indskydelse er at fortsætte med de samme beige og grå nuancer. Men på den frie væg ønsker hun også noget, der kan fastholde blikket. Farvelighed med sofaen er derfor ikke længere hendes vigtigste krav.

Kubismen bryder ofte genkendelige motiver op i kantede flader og kan vise flere synsvinkler samtidig. Et billede med trekanter er dog ikke automatisk kubistisk; forstå kubismen og dens kendetegn for at se forskellen. Forskellen er relevant, fordi hun søger et motiv at undersøge, ikke blot et geometrisk mønster.

Hun retter derfor opmærksomheden mod billeder, hvor et ansigt, en figur eller en genstand stadig kan anes mellem fladerne. Det giver hende et konkret spørgsmål at vælge efter: Er motivet interessant, også når farverne ikke tæller med?

Den frie væg giver plads, men ikke ubegrænset ro

Hun må samtidig tage hensyn til, at stuen bruges til afslapning. Skarpe kontraster kan tiltrække blikket, mens gentagne farver kan binde billedet sammen med møblerne. Ingen af delene bestemmer oplevelsen alene; fladernes størrelse og fordeling spiller også ind.

For at vurdere størrelsen kan hun markere billedets ydre mål med malertape, hvis væggens overflade tåler det. Fra sin sædvanlige siddeplads kan hun se, om formatet efterlader den afstand til sofa og lampe, som hun ønsker.

Markeringen viser ikke motivets virkning, men den kan afsløre, om størrelsen alene tager for meget plads. Hvis feltet virker påtrængende fra lænestolen, må hun mindske formatet, før hun lader sig styre af et bestemt billede.

Det mest markante alternativ bliver valgt fra

I dette tænkte valg står hun mellem et stort billede med stærke farvekontraster og et mere afdæmpet motiv med færre dominerende flader. Det første opfylder ønsket om et tydeligt centrum, men konkurrerer også med det mønstrede tæppe.

Hun fravælger det stærkt kontrasterende alternativ, fordi tæppet skal blive liggende, og hun ikke ønsker to lige markante indslag omkring sofaen. Begrundelsen er ikke, at kubistisk kunst kræver neutral indretning, men at hun prioriterer ro netop dér.

Det afdæmpede alternativ er dog kun relevant, hvis motivets opdeling stadig interesserer hende. Hun sammenholder derfor helheden med et nærbillede: Forsvinder ansigtets eller genstandens særpræg, når kontrasterne dæmpes, løser billedet ikke hendes oprindelige ønske.

Et roligere billede ændrer også resten af væggen

Et større billede betyder, at de små billeder ikke samtidig skal tilbage omkring det. Ellers genopstår den spredte ophængning, hun ville væk fra. Konsekvensen er en mere samlet væg, men også mindre plads til hendes øvrige motiver.

Før hun beslutter sig, må hun derfor afklare, om de små billeder kan få en anden god placering. Hvis de har større personlig betydning end ønsket om ét samlet udtryk, taler det for at beholde dem og genoverveje den store størrelse. En hjemmeside som sundhedsland.dk kan ikke træffe det personlige valg for hende.

Hendes betingede valg bliver det afdæmpede, kubistisk inspirerede billede, hvis motivet holder interessen, og de små billeder kan flyttes uden savn. Hvis deres personlige betydning vejer tungere end roen på væggen, vælger hun i stedet en mindre løsning.